Biologisk aldring

Kroppen regenerative potentiale

Fundamentet i Pure Facial Aesthetics hviler på udnyttelse af kroppens eget regenerative potentiale til at nedsætte aldringsprocesserne på celleniveau ved at inddrage patientens vækstfaktorer og stamceller i anti-aging behandlingen.

I Natural Facial Aesthetics kombinerer vores viden om regenerativ medicin indenfor forskellige medicinske fagområder, med den nyeste teknologi til at understøtte anti-aging med biologisk regenerative løsninger – rent, enkelt og helt uden tilsætningsstoffer.

 

 

Biologisk Aldring

Når vi ældes, gennemgår mange af cellernes processer forandringer eller lukkes helt ned. Der henvises til de ni alderskendetegn* (hallmarks) for aldring:

 

Alle processer involveret i menneskets aldring, påvirker kroppen systemisk. Der vil derfor være en sammenhæng mellem hvordan vores krop og celler ældes, på tværs af område, organ eller celletype.

Aldring er en naturlig proces, som både kan fremskyndes og begrænses.

 

Udover genetiske faktorer er der en række processer, som man selv har indflydelse på. Da alle alderskendetegn påvirker hinanden, er det nødvendigt at begrænse eller vende de negative processer, hvor det er muligt.

*Alderskendetegn: Genomisk ustabilitet, mitokondriel dysfunktion, epigenetiske ændringer, telomerforkortelse, cellulær senescens, udtømning af stamcellepopulation, tab af proteostase, forstyrret næringsstofregistrering og ændret intercellulær kommunikation er alle faktorer, der kan påvirkes ved at føre den rette livsstil.

 

 

Dermatologisk anti-aging strategi 

Principperne i en dermatologisk anti-aging strategi baseres på at fremprovokere en øget produktion af kollagen og elastin i dermis (læderhuden). Samtidig stræber man efter at fremme en øget supporterende vaskularisering af det subkutane og kutane væv (underhud og læderhud), da cellernes produktion af disse to matrixproteiner falder med alderen.

Dette skyldes dels ændringer i selve proteinproduktionen på grund af en stigende forekomst af senescente celler i huden og dels en reduktion af stamcellepopulationen, der ellers ville kunne erstatte de senescente og beskadigede somatiske celler. Ydermere spiller UV-inducerede DNA-skader på de somatiske celler en afgørende rolle i nedbrydningen af kollagen og elastin, hvilket også væsentligt bidrager til aldringsprocessen i huden.

For at beskytte og øge produktionen af kollagen og elastin i cellerne kan man anvende topiske midler såsom UV-beskyttelse, antioxidanter, peptider og fugtgivende ingredienser. Klinisk set kan man også tilføre huden nye stamceller, aktivere de tilbageværende somatiske celler eller påføre mikroskader, der initierer hudens naturlige helingsproces. Disse produkter og procedurer vil stimulere cellerne til gradvist at øge produktionen af kollagen og elastin over tid.

Nøglefaktorer

Med alderen følger forandringer i proteinproduktionen af kollagen og elastin samt en reduktion i populationen af stamceller.

  • Mængden af senescente celler og UV beskadiget celler stiger.
  • Stimulus som ydre påførte traumer kan momentant øge proteinproduktionen.
  • Det inflammatoriske respons spiller en afgørende rolle for regenerering i huden og kan effektivtstimuleres med regenerativ medicin.

 

 

Det inflammatoriske respons

For at aktivere vævsregeneration og produktion af matrixproteiner, kræver cellerne en stimulus svarende til et fysisk traume. Det er her at injektioner, dermapen, roller eller gun kommer ind i billedet.

Stimulansen aktiverer et inflammatorisk respons, som består af både vævsnedbrydende og vævsopbyggende processer, og sætter gang i en hel kaskade af celle signalering. Dette er i sig selv en teknik der kan sætte skub i regeneration af hudens spændstighed og elasticitet, men med alderen reduceres responset også. Det kræver derfor ofte en højere koncentration af disse pro-inflammatoriske signaler, cytokiner og vækstfaktorer for at opnå regeneration med disse teknikker.

 

 

Natural facial aesthetics er et regenerativt approach

Det er muligt at man kan bremse aldringsprocessen ved hjælp af almindelige kosmetiske procedurer, hvor muskler lammes, og tabet af volumen kompenseres ved hjælp af fillers. Disse procedurer fokuserer imidlertid kun på symptomerne og ikke på roden af problemet, som ligger i nedbrydningen af de strukturelle proteiner, kollagen og elastin, samt reduktionen af glykosaminoglykaner (GAG’er), herunder hyaluronsyre. Disse komponenter spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af hudens fugtighed og struktur, og de nedbrydes som følge af aldringsprocessen.
“Principperne i en dermatologisk anti-aging strategi baseres på at fremprovokere en øget produktion af kollagen og elastin i dermis (læderhuden). Samtidig stræber man efter at fremme en øget supporterende vaskularisering af det subkutane og kutane væv (underhud og læderhud), da cellernes produktion af disse to matrixproteiner falder med alderen.”